Anders Gormsen, 23. april 2017, kl. 19:32
Efter en rigtig lang kamppause skal håndboldherrerne i kamp igen, når holdet, mandag aften, besøger Hjallerup til pokalkampen i Santander Cuppens 6. runde.
Kampen bliver ligeledes den sidste for holdets træner gennem 13 år, Morten Henriksen og har sige følgende om opgøret.
– Hjallerup er et rigtigt spændende hold, der har spillet om oprykning til 1. division, uden det dog lykkedes. Holdet består af en række spillere med et rigtig fornuftigt potentiale og mange forskellige typer.
Det er altså et hold der ligger lidt mellem 1. og 2. division og vi skal se m vi kan få sat os på kampen og se om vi kan få lagt afstand inden kampen går ind i den afsluttende fase, ellers kan alt jo som bekendt ske.
En af de positive ting for os er at vi for første gang i rigtig lang tid kan fylde holdkortet ud med de spillere der har deres faste gang på holdet. I forhold til KIF kampen har vi blandt andre Mensing, Nyfjæll, Simon Kristiansen og Kjeldgaard klar igen.
Udfordringen består i at Hjallerup har trænet og spillet kampe frem til nu i modsætning til os, der ikke har haft så mange træninger på det seneste, så vi skal vise at vi er mentalt klare til kampen og forhåbentligt sikre os videre deltagelse i Santander Cuppen – Slutter han.
Hjallerup IF – SønderjyskE spilles mandag d. 24. april kl. 19.00 i Hjallerup Idrætscenter