Søg

Ribe-Esbjerg venter på udebane mandag aften

Anders Gormsen, 14. oktober 2018, kl. 19:58

Det er et svært udebane opgør der venter når et presset Ribe-Esbjerg hold tager imod i Blue Water Dokken mandag aften.

Mandagens modstander har oprustet kraftigt op til denne sæson, men det tager lang tid at få et nyt hold spillet sammen og det har nok også taget noget længere tid end forventet. Resultatet er at REHH har hentet 4 point i de første 7 kampe. Sejrene er kommet mod Mors-Thy i første runde og i seneste spillerunde mod KIF der blev besejret med 24 – 20.

Vores drenge har haft en glimrende sæson indtil nu og holdet skal forsøge at fortsætte den fine stime med flotte kampe og fine sejre. Senest blev det til en sejr på 24 – 21 over Nordsjælland efter en kamp hvor defensiven fungerede på fornem vis.

Cheftræner Kasper Christensen siger følgende om kampen

– Jamen vi skal forsøge at følge op på de flotte takter vi har vist gennem sæsonen og det vil sige at vi skal have afsluttet fornuftig i alle vores angreb. Kan vi det og kan vi minimere de tekniske fejl kan vi komme tilbage i forsvaret og her har vi en klar fornemmelse af at vi kan gøre det svært for Ribe-Esbjergs skytter. Vi vil naturligvis prøve at få gang i kontraløbene og håber vi kan få nogle nemme scoringer på den konto.

Med hensyn til Ribe-Esbjerg er der ingen tvivl om at de har underpræsteret indtil videre og derfor er der også et kæmpe pres på dem fra alle sider, så det er en farlig modstander der venter. I min optik er de kæmpe favoritter, men vi vil selvfølgelig gøre alt for at hente to point og tror også på sejren – slutter han

Ribe-Esbjerg – SønderjyskE spilles mandag d. 15. oktober kl. 19.30 i Blue Water Dokken


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus