Søg

Sejr og forløsning i Broager Sparekasse Skansen

Anders Gormsen, 12. december 2017, kl. 22:03

Det var et trængt SønderjyskE holde der, tirsdag aften, tog imod rækkens nummer 4 TTH Holstebro.

Det så på forhånd svært ud for de lyseblå, men det lod spillerne og de godt 2100 tilskuere i Broager Sparekasse sig ikke gå på af.

Kampen startede med to hold der gav den fuld gas og hvor der var plads til tacklinger og intenst spil. Efter de første 5 minutter stod der 2 – 2 på en måltavle, der senere skulle drille. Godt 11 minutter inde i kampen smed gæsternes træner, Patrick Westerholm, de grønne time-out kort for 1. gang. Da var vi foran med 6 – 4 efter en række gode redninger af Kristian Petersen i målet. Midt i halvlegen var det stadig helt tæt med en smal føring på 8 – 7. Det tætte parløb fortsatte halvlegen ud, dog var TTH foran med en enkelt scoring ved pausen, 12 – 13.

Fra 2. halvlegs start trykkede gæsterne på i 2. bølgekontraer og havde efter 5 minutter ændret stillingen til 14 – 17 og SønderjyskE tog time-out, kort efter, ved 15 – 17. Hvis der var nogen der regnede med at de lyseblå spillere ville lade sig slå ud af gæsternes føring måtte de tro om igen. Kasper Christensens tropper holdt fast i konceptet og fortsatte ufortrødent med at opsøge heldet. Vi gik over til at spille 7 mod 6 i angrebet i de sidste ca. 20 minutter og det var med til at vende kampen. Midt i halvlegen stod der 19 – 21, men med 3 scoringer i træk blev det ændret til 22 – 21. Gæsterne forsøgte sig med et målmandsbytte, men der gik 5 minutter før der blevet byttet tilbage. 23 – 23 blev til 25 – 23 og selv om Børm måtte ud i 2 minutter havde det ingen betydning for kampen. Undertallet blev forvaltet godt og endte 1 – 1 og så kunne haluret ikke tåle mere spænding. De sidste 4 minutter blev afviklet med en storskærm i sort, heldigvis gjaldt det ikke spillerne. De sidste 3 minutter spillede gæsterne også 7 mod 6 men tættere på end 27 – 26  med knap 2 minutter tilbage kom TTH ikke. Publikum stod op og hyldede SønderjyskE spillerne der kvitterede med at vinde, fortjent, med 29 – 26.

Aron Mensing blev SønderjyskE topscorer med 8 mål, men det var Chris Jørgensen der stjal billedet med 6 scoringer og et hav af frispilninger og dygtig opsatte angreb, hans hidtil bedste kamp i den lyseblå trøje.

Med sejren er SønderjyskE nu oppe på 9 point.

Arkivfoto: JC Foto


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus