Anders Gormsen, 13. november 2016, kl. 20:33
Der var lagt op til et ægte håndbold brag i Broager Sparekasse Skansen i søndagens lokalbrag mellem SønderjyskE og TM Tønder og allerede inden kampstart var stemningen på kogepunktet. Det var tydeligt at publikum havde glædet sig til en kampen, hvor de to hold tørnede sammen i den bedste række, for første gang.
De to forsvar havde også indstillet timingen og begge hold angreb havde svært ved at bolden i kassen, bag to fremragende målmænd. Man skulle helt hen til 6.45 inden bolden blev smidt i kassen og det var hjemmeholdet der stod bag scoringen og fik også fulgt med scoringer til 2 og 3 – 0 inden gæsterne kom på tavlen efter 10.49 minutter. Midtvejs i halvlegen kom de lyseblå frem til halvlegens største føring, 7 – 3. Efterfølgende var gæsterne skarpest og fik hentet den lyseblå føring til en halvlegsstilling på 9 – 9.
I de sidste 30 minutter fortsatte holdene med det gode forsvarspil, men igen var SønderjyskE først til at få bolden i nettet. Halvlegens 2 første mål gav en føring på 11 – 9 inden TMT fik reduceret på et af deres 5 straffekast (hjemmeholdet fik ikke tilkendt et eneste). I det 37. minut fik gæsterne reduceret til 13 – 12, men så lukkede Sønderjyske forsvaret og Anders Petersen i målet fuldstændig af. Man skulle helt hen til det 55. minut inden gæsterne igen fik scoret. Da stod det til gengæld 18 ud for SønderjyskE og kampen var reelt afgjort.
Kampen endte fortjent med en sejr til hjemmeholdet på 21 – 16 efter en kamp der var domineret af to gode forsvar og to gode målmænd.
Skal der fremhæves nogle spillere må det derfor være Anders Petersen, med en redningsprocent på 58 og Simon Kristiansen der trådte i til når det gjaldt og scorede 7 gange i opgøret. Der skal også være roser til gæsternes keeper Emil Tellerup der stod en god kamp.
Godt nok er vi vant til meget larm og femragende stemning i Broager Sparekasse Skansen, men det har sjældent været som i denne lokalkamp. Larmen var øredøvende gennem alle 60 minutter også fordi gæsterne havde medbragt trommer, men bestemt også fordi de to trommere fra ishockey fanklubben var på besøg og i hopla. Det var en fantastisk kulisse for både spillere, dommere og ikke mindst for de tilskuere der bidragede til en god håndboldoplevelse