Anders Gormsen, 18. september 2016, kl. 10:49
Det blev en neglebidende affære, da SønderjyskE fik hentet et 5 målsforspring og oven i købet fik bragt bragt foran med 2 i slutminutterne mod Skanderborg.
Det er da derfor også en stolt træner, Morten Henriksen, der dagen efter udtaler
– Ja vi er naturligvis stolte over atter engang at have fået point med hjem fra Skanderborg, især når man ser hvordan vi kom fra land i kampen. Skanderborg er virkelig skarpe fra start og udnytter alle vores fejl til at straffe os med deres berygtede kontrastød. Vi hænger efter i den første del af 1. halvleg men begynder så at ændre lidt på vores spil –
– Vi går over til at spille med 2 stregspillere og det giver Skanderborg nogle udfordringer i deres forvar og efterhånden får vi bedre fat –
Vi begynder også at spille 7 mod 6 i angrebet og det er også med til at vende kampen, samtidig får vi dæmmet op for deres kontra, jeg tror ikke de scorer et eneste kontramål i 2. halvleg. Vi får vendt -5 til +2 med et par minutter igen, men laver desværre et par fejl der lukker Skanderborg ind igen. 30 sekunder før tid brænder vi straffekast, hvilket giver Skanderborg mulighed for at score. Heldigvis får vi godt lukket ned og kan tage hjem med det ene point –
Lige efter kampen er vi selvfølgelig lidt skuffede over at vi ikke fik begge point, men set over alle 60 minutter kan vi være godt tilfreds –
– Inden sæsonen har der været meget snak om det hul Magnus Gulleruds afgang ville efterlade, men med præstationerne af både Frederik Børm og Adam Nyfjæll skulle den diskussion være lukket –
Næste opgave for SønderjyskE er på søndag d. 25. september hvor BVS besøger Broager Sparekasse Skansen.
Foto: Annemette Stollig