Søg

Stolt træner

Anders Gormsen, 24. marts 2016, kl. 16:24

SønderjyskE vandt som bekendt opgøret ude mod Mors-Thy og kvalificerede sig dermed til sæsonens slutspil. Da Skanderborg samtidig tabte deres kamp hjemme mod Ribe-Esbjerg slutter de lyseblå med flere point end Skanderborg og dermed har den verserende sag med KIF ingen indflydelse overhovedet.

Det var et fuldt fokuseret SønderjyskE mandskab der var indstillet på at klare paragrafferne på banen, således at sagen mod KIF ikke skulle få indflydelse. Med en super fight og den første sejr i Thisted nogensinde, lykkedes det til fulde og sejren på 25 – 28 efterlader ingen tvivl  om berettigelsen i slutspillet.

Cheftræner Morten Henriksen var da også en rigtig glad mand, dagen derpå

– Drengene leverer en fornem fight gennem alle 60 minutter og derfor for vi også marginalerne på vores side. Vi fortsætter det gode forsvarsspil og i angrebet finder vi lige de 2-3 procent ekstra vi har efterlyst. Spillerne får løst de forskellige forsvarsformationer Mors-Thy disker op med og bevarer troen på egne evner. Det sidste kan vi være rigtig stolt af. Vi har haft mange nedture på det seneste, men alle knokler på og har troen på at det nok skal lykkes.
Spillerne har knoklet til træning og jeg under dem virkelig denne succes, det kan vi være glade for og der skal lyde en stor ros til alle.
Stor ros skal der også lyde til alle de der tog med til Thisted for at støtte os, det betyder rigtigtig meget for os – slutter en glad og stolt træner

Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus