Søg

Ærgerligt nederlag efter flot fight

Anders Gormsen, 9. december 2018, kl. 17:30

Det blev som spået en tæt affære, men som i det første opgør mod Århus måtte vi se os slået med et enkelt mål, 27-28.

Efter at have bagud med 4-5 mål blev der sat et comeback igang og vi havde også muligheden for et point, men desværre røg Frederik Børms gevind bold lige forbi mål, med blot et par sekunder tilbage.

Forud havde publikum i Broager Sparekasse Skansen været vidner til opgør hvor der blev gået til stålet, fra begge sider.

I forhold til vores seneste kampe fungerede defensiven fortræffeligt og vi holdt Århus på 13 scoringer i første halvleg. Desværre havde angrebet knap den samme kvalitet og derfor lød pausestillingen på 11-13.

I de sidste 30 minutter kom vi hurtigt bagefter med 4 mål og kæmpede bravt for at få lukket hullet. Efter 51 minutter blev Århus præsenteret for et rødt kort, ved stillingen 21-24 og det vækkede for alvor spillerne og publikum. 2 minutter senere var der reduceret til 24-25 og opgøret var helt åbent. Vi fik udlignet til 27-27, men med et halvt minut igen fik gæsterne bolden i mål til 27-28. Kasper Christens smed time-out kortet og gik i syv mod seks. Aktionen lykkedes, næsten, der blev plads på stegen, men desværre gik afslutningen lige forbi mål. Dermed var nederlaget en kendsgerning men efter en rigtig fin indsats hvor der blev kæmpet over hele linjen.

Vi var uden de to normale førstevalg på fløjene,  da både Christian Jensen og Mikkel Møller sad udenfor med skader og derfor var lidt hårdt ramt på ressourcerne, men de der var på banen ydede en rigtig flot indsats.

Arkivfoto: Jürgen Schadow

 


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus