Anders Gormsen, 18. januar 2018, kl. 20:08
Efter sejren over Chile skal håndboldherrerne på banen fredag aften mod ligarivalerne mod Skanderborg i en træningskamp, der er arrangeret af Team Haderslev-Vojens.
De to hold har spillet 2 gange mod hinanden i 888ligaen i denne sæson, med en sejr til hver som udbytte. Kampen skal for SønderjyskEs vedkommende bruges til at måle sig mod et ligahold i forhold til niveauet her efter julepausen.
Cheftræner Kasper Christensen glæder sig til kampen
– Oven på kampen mod Chile bliver det sjovt at måle os mod en af ligarivalerne og vi har et par fokuspunkter vil gerne vil arbejde med i fredagens kamp. Vi skal repetere nogle af de ting vi har arbejdet med hele sæsonen og der er også nogle nye tiltag vi vil se om vi kan implementere i spillet. Vi vil gerne arbejde frem imod en god stabil defensiv og bruge det som udgangspunkt. Thynnell blive mere og bedre integreret i vores spil igen og det glæder vi os naturligvis også over.
Simon Kristiansen og Christoffer Fors døjer lidt med skader og er nok ikke med, men så må andre jo udnytte spilletiden –
De lyseblå har også været på besøg på Strib efterskole og har her haft en samtræning med GOG og det er også noget Kasper og holdet har glæde af
– Ja, det er dejligt at vi, trods det at vi er konkurrenter, kan lave sådan en samling. Noget vi for øvrigt gentager i næste uge. Begge hold har stor glæde af at træne med og mod andre og som træner giver det også en masse nye input –
SønderjyskE – Skanderborg Håndbold spilles fredag d. 19. januar kl. 18.00 i Vojenshallerne.
Billetter kan købes via dette link
https://vhf.nemtilmeld.dk/4/
Foto: JC Foto