Anders Gormsen, 15. april 2016, kl. 13:54
Efter en lang kamppause er SønderjyskEs håndboldherrer klar til at give den fuld gas når de lyseblå tager hul på slutspillet lørdag aften, mod grundspilsvinderne fra Team Tvis Holstebro.
De to hold har mødt hinanden et par gange i grundspillet og begge gange er sejren gået til TTH, dog ikke uden stor modstand fra SønderjyskE spillerne. Forløbet for begge kampe var nogenlunde ens. TTH startede bedst, men på stor fight og vilje fik de lyseblå kæmpet sig tilbage og tabte med 27 – 28 hjemme og 28 – 26 ude.
Nu venter der så et nyt opgør i slutspillet hvor alt kan ske.
– Cheftræner Morten Henriksen ser frem til opgøret i en fyldt Broager Sparekasse SkansenJa, selvom det har været dejligt med en kamppause, så glæder vi os også til at komme i gang igen. Det er næsten som at skulle starte op efter en lang julepause så det bliver spændende at se hvor vi står. Vi har ikke spillet nogen træningskampe i perioden, men har haft en fællestræning med TM Tønder.
Vi går ind til slutspillet med visheden om at vi er store favoritter til at ende sidst i puljen, så vi går ind til kampene med alt at vinde og intet at tabe. Vi vil give den fuld skrald og så se hvor det bærer hen, vi ved også at hvis ikke vi er helt oppe at ringe så enden vi slutspillet med 0 point.
Vi er opsatte på at vise omverdenen at vi er berettigede til at spille med blandt de 8 bedste, velvidende at det bliver svært.
Det er kampe hvor alt kan ske og måske kan vi nappe et enkelt point, hvis ikke Team Tvis Holstebro får lov at tage en for sen time-out, siger træneren med et stort grin og fortsætter – Jeg har dyb respekt for TTH og ikke mindst for det arbejde der er udført af træner Patrick Westerholm. Der var vel ikke mange uden for Team Tvis Holstebro og omegn der havde troet på at holdet skulle ende som etter i grundspillet.
Vi vil bevare vore ydmyge tilgang til kampene og håbe vi kan levere en overraskelse eller to –
SønderjyskE – Team Tvis Holstebro spilles lørdag d. 16. april kl. 19.00 i Broager Sparekasse Skansen.