Søg

Turen går til Sydfyn

Anders Gormsen, 15. november 2016, kl. 7:49

Der er vanen tro tæt kamp om slutspilspladserne i 888ligaen, og selvom der kun er spillet 9 runder tegner der sig et billede af en liga hvor alle kampe er vigtige med hensyn til en plads i slutspillet.

Der er kun to point mellem KIF Kolding København på 7. pladsen og Mors-Thy på 11. pladsen, så det siger sig selv at der ikke er plads til alt for store udsving.

En af disse vigtige kampe spilles onsdag aften i Gudme, når SønderjyskEs drenge skal forsøge at hente point med hjem fra en svær udebane.

GOG har 8 point for de første 9 kampe og har sejret over, blandt andre TTH Holstebro og senest på udebane mod KIF Kolding København, med 18 – 20. Selvom fynboerne har haft en lidt svingende start er det et hold der altid er svære at spille imod og der skal fuld fokus i alle 60 minutter, hvis der skal point med hjem.

SønderjyskE sejrede i den seneste kamp over TM-Tønder, i en fantastisk kulisse, med 21 – 16. Det var en kamp hvor forsvarsdelen fungerede fantastisk godt og hvor Anders Petersen i målet tog gevaldig godt fra. Kampen viste også at der er plads til forbedringer i den offensive del og det kan blive nødvendig mod et GOG hold, hvor forsvaret også står særdeles godt.

GOG – SønderjyskE spilles onsdag d. 16. november kl. 19.30 i GOG Arena


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus