Anders Gormsen, 12. marts 2018, kl. 20:16
SønderjyskE var store favoritter i mandagens kamp mod et decimeret HC Midtjylland hold, og det endte også med den ventede sejr.
Det var en målrig affære og tæt indtil det 9. minut hvor stillingen var 6 – 6. Så trak de lyseblå stille og roligt fra, midtvejs i første halvleg viste tavlen en føring på 4 mål 8 – 12. I slutningen af halvlegen blev forskellen større og større og den største føring lød på 10 – 18 inden hjemmeholdet pyntede med et par mål inden pausefløjtet.
I løbet af de sidste 30 minutter blev forskellen mellem de to hold større og større og det hele endte med en storsejr på 25 – 41.
Sejren var forventet og nu venter de 3 sidste spændende kampe i grundspillet mod Skjern, hjemme på fredag og siden Ribe-Esbjerg på udebane inden der sluttes af mod Mors-Thy i Broager Sparekasse Skansen d. 28. marts.
Topscorer for SønderjyskE blev Mikkel Møller med 8 scoringer mens Adam Nyfjæll scorede 7 mål på 7 forsøg.
Arkivfoto: JC Foto