Søg

Alle mand til Vojens

Jesper Klitgaard, 11. januar 2020, kl. 9:04

SønderjyskE fik en god start på finalerunden, da de som bekendt besejrede forhåndsfavoritterne fra Nottingham Panthers, efter straffeslag i et intenst drama i går aftes. Der bliver dog ikke tid til at sidde med benene oppe på stuebordet, og nyde gårsdagens meritter for spillerne, for allerede i aften går det løs igen. Hviderussiske Neman Grodno er inden turneringen regnet for favoritter sammen med Nottingham, så det bliver en ordentlig mundfuld, de SønderjyskE spillere skal kæmpe imod.

Grodno vandt deres første kamp mod Cracovia Krakow med 2-0 efter et fysisk præget affære, som blev afgjort på to tidlige mål i anden periode. Dermed har de lagt sig i spidsen for turneringen, og kan med en sejr over SønderjyskE komme ganske tæt på den samlede sejr.

Det er der dog en hel flok lyseblå spillere, der vil gøre alt for at netop det ikke sker. SønderjyskE kan med en sejr, selv bringe sig i en gunstig position. Det kommer dog til at kræve en lige så god indstilling og fightervilje som fredagens opgør, og de trætte ben bliver med sikkerhed en lille smule lettere, hvis der kan opnåes samme fantastiske støtte fra publikum.

Derfor ville sportschef Kim Lykkeskov heller ikke fokusere på spillet, da han efter kampen mod Nottingham blev spurgt til kampen mod Grodno:
– Alle dem der var i hallen i går, skabte en fantastisk kulisse. Sikke en stemning. Det skal vi have igen i aften, vi skal have så mange som muligt i arenaen, så spillerne igen kan opleve den helt unikke opbakning vi oplevede mod Nottingham, lyder det fra Lykkeskov.

DERFOR: kom til Vojens i aften, kom til Frøs Arena og vær en del af den stemning der kan bringe guldet tættere på Vojens. Kampen starter kl 19:30, men allerede kl 16:00 spiller Nottingham Panthers mod Cracovia Krakow, og der er åbent i den store fanzone. Køb jeres billetter her https://billetto.dk/users/sonderjyske-ishockey, og så SE’s vi i aften


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus