Søg

Casper Mortensen stopper karrieren

Per Jessen, 11. november 2017, kl. 5:30

SønderjyskE-forwarden Casper Mortensen har valgt at indstille karrieren. Det unge spiller har taget beslutningen, efter han aldrig helt er kommet sig over en hjernerystelse.

19-årige Casper Mortensen har spillet på diverse ungdomslandshold og havde en lys ishockeyfremtid foran sig, men en alvorlig hjernerystelse har desværre sat teenageren ud af spillet. Nu har han efter samråd med speciallæger valgt at sige stop. Sportschef Kim Lykkeskov ønsker at give ham de bedste ord med på vejen.

– Jeg er meget ked af det på Caspers vegne, men bakker selvfølgelig op om hans beslutning. Helbredet kommer nu en gang før sporten, og heldigvis er Casper i så god forfatning, at han nu kan komme videre. Han har allerede fået et vikarjob, og det er dejligt, siger Kim Lykkeskov.

Også fra SønderjyskE ønsker vi det bedste fremover for Casper Mortensen, der nåede at spille 23 kampe i lyseblåt.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus