Søg

Energi skal medbringes mod Energy

Jesper Klitgaard, 3. september 2020, kl. 18:47

Det blev til et nederlag mod Odense Bulldogs, da SønderjyskE sidst var på isen. Efter en lidt rodet, men fysisk affære, måtte Mario Simionis tropper gå fra isen uden at score, og fik heller ikke sat det aftryk på kampen som holdet ønskede.

Det bliver der mulighed for at ændre på allerede fredag aften, for der går det løs igen, når rivalerne fra Esbjerg Energy gæster Vojens, i endnu en træningskamp forud for den nye sæson. Her er der mulighed for at konvertere de erfaringer holdet har hentet fra de to første kampe, og bringe det i spil i kampen fredag aften.

Der var også et udtalt ønske om at gøre tingene bedre internt på holdet, og det har vist sig i træningerne onsdag og torsdag: Vi har arbejdet rigtigt hårdt i de træninger vi har haft siden kampen, hvor en bedre udnyttelse af vores powerplay også har haft prioritet. Men det vigtigste er, at vi kommer ind til kampen med en bedre indstilling, hvor vi skal arbejde meget hårdere end vi gjorde i sidste kamp lyder det fra Yannick Vedel

Desværre er der stadig begrænsninger på antallet af tilskuere, så de af jer som ikke har fået billet kan følge kampen live på nettet, hvor SIS vil levere en god dækning af kampen.

Foto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus