Jesper Klitgaard, 16. november 2018, kl. 22:07
Når det er fredag, der er ishockey i Frøs Arena og modstanderen hedder Esbjerg, vil forventningerne være tunet in på dramatik. Det blev nøjagtig lige så, og til (næsten) alles glæde, blev det SønderjyskE der kunne tage sejren på 4-1.
Hvad første periode ikke havde i åbne chancer, havde den til gengæld i intensitet, hvor aftenens dommere til tider havde rigeligt at gøre med at holde de to mandskaber adskilt.
Flere gange var der optræk til bataljer, og dem der havde forventet en rolig gang ishockey var gået i den forkerte arena denne fredag aften.
Gæsterne fik et tidligt momentum via et par udvisninger til de lyseblå, og havde af flere omgange SønderjyskE fanget i egen zone, men uden at kunne sætte pucken bag Patrick Galbraith.
Det kunne T.J. Moore så i den anden ende, da han svirpede pucken forbi Nicolaj Henriksen på en god pasning fra Steffen Frank, og i minutterne efter var det SønderjyskE der havde teten.
Det blev der lavet om på da de gule udnyttede en hurtig omstilling til at udplacere Galbraith fra distancen.
Kong König med hammeren
Det var en lige midterste periode, hvor der stadig var fart i skøjterne, og hvor begge mandskaber sad tæt på hinanden. Det gav chancemæssigt en periode, hvor holdende skiftedes til at presse på, men begge målmænd stod godt.
Man sad og tænkte at der skulle noget ekstraordinært til for at score i den tætte affære, og det var da også lige hvad der skete.
SønderjyskE var en mand i overtal, og Daniel K. Hansen modtog pucken øverst i zonen. Ikke så lang betænkningstid og en hammer af et slagskud sendte pucken helt op i det ene hjørne til en behagelig føring på 2-1.
Det var tæt på 3-1 men Jordan Pietrus’ skud tog overliggeren. Det var efter en periode, hvor SønderjyskE havde pucken mest, og hvor gæsterne var farligst på de omstillinger de kom til.
Stilstand og stolpe ud
Hvor de to første første perioder var højintense, startede de sidste tyve minutter med lidt stilstand. Det gjorde, at der var lidt længere mellem de store chancer, og der kom skete lidt ud af tilfældigheder. Mads Lund og Martin Eskildsen testede om stålet rundt om målet kunne holde, og gæsterne ville også se om Patrick Galbraiths ende af banen var lavet på samme robuste måde.
Det var det, så der måtte andre midler i brug. Sådan et våben har Mads Lund, og han trak en “Lund-classic” op ad ærmet, da han i overtal trak ind i slottet, og med det velkendte missil af et håndled, trak pucken i korteste hjørne til en skøn 3-1 føring.
Det gav luft og det blev endnu bedre til sidst, hvor Nicolaj Henriksen havde forladt målet til fordel for en ekstra markspiller. Steffen Frank brød spillet i egen zone, og kronede en fortrinlig præstation med at servere pucken uselvisk til Jordan Pietrus, der sendte skiven i nettet til slutstillingen 4-1.
Det var slut på en god og intens kamp, hvor der var alle ingredienser i den gryde der hedder lokalderby. Det sluttede som vi gerne vil have det, for det er ligemeget om det er forår eller efterår, tirsdag eller fredag..Det er altid en fornøjelse at tage sejren over Esbjerg.
Kampen i tal: SønderjyskE – Esbjerg Energy 4-1 (1-1,1-0,2-0)
15:23 1-0 T.J Moore ass Steffen Frank og Daniel K. Hansen
17:18 1-1 Jesse Mychan
29:12 2-1 Daniel K. Hansen ass Frederik Rasmussen og Daniel Madsen
50:55 3-1 Mads Lund ass Phillip Marinaccio og Jordan Pietrus (pp1)
57:51 4-1 Jordan Pietrus ass Steffen Frank og Rasmus Lyø
Udvisninger:
SønderjyskE 3 x 2 + 1 x 10 (Bjerrum)
Esbjerg Energy 3 x 2
Tilskuere: 3647
Dagens Kampsponsor: