Jesper Klitgaard, 18. marts 2018, kl. 18:50
SønderjyskE måtte her til eftermiddag erkende at det ikke blev i år at rivalerne kom ned med nakken. Esbjerg tog det sidste stik, og SønderjyskE må se kvartfinalen være endestationen.
Første periode var en tæt affære, hvor begge mandskaber ejede hver en halvdel. Hjemmeholdet lagde hårdt ud, og virkede opsatte på at ville gøre den onde ved gæsterne fra kampens start, og lagde derfor et massivt pres. Det kastede nogle store chancer af sig, men Joni Myllykoski tog godt fra, men måtte dog se sig slået da Brock Nixon eksekverede på en defensiv fejl hos SønderjyskE.
Det fik hjemmeholdet til at slippe gassen, og det udnyttede SønderjyskE til at etablere sig og fik også flere gode chancer, men den sidste skarphed og det sidste held var ikke med de sortklædte spillere i første periode.
Anden periode var også en tæt affære, hvor begge hold havde små chancer, men hvor der var langt imellem de helt store åbne chancer. Tempoet var til gengældt højt og spillet bølgede frem og tilbage til stor fornøjelse for de mange tilskuere i Granly Hockey arena, heriblandt rigtig mange klædt i lyseblåt der igen var mødt frem for at støtte drengene.
De måtte desværre se et hjemmehold der var kyniske når det gjaldt, for de udnyttede et overtal kort før pausen til at bringe sig foran med 2-0, og der var nu virkelig langt til en sejr for SønderjyskE
Det var ikke fordi at drengene ikke forsøgte i sidste periode, for de gav alt hvad de havde, jagtede alle pucke, satte gode tacklinger, men de måtte sande at man ikke havde lige det moment og held der skulle til for at sætte den første scoring, og dermed bringe spænding ind i opgøret igen.
Cheftræner Chris Straube tog til sidst den naturlig konsekvens og trak Joni Myllykoski for den ekstra markspiller. Det gav 2 mål, men desværre var det for SønderjyskE i den forkerte ende. Dermed var kampen afgjort og SønderjyskE må sande, at det heller ikke blev i år at holdet kunne trække sig sejrigt ud af en serie mod rivalerne-
Det var dog en meget tæt serie i alle fire kampe, og de to hold har givet tilskuerne flot, intenst og tempofyldt ishockey at se på. Esbjerg var effektive når det gjaldt, og må være favorit til at spille med helt fremme om guldet. Vi i SønderjyskE ønsker Esbjerg tillykke med sejren, og glæder os allerede til næste år hvor vi tager noget så grusomt revanche.
Kampen i tal: Esbjerg – SønderjyskE 4-0 (1-0,1-0,2-0)
02:11 1-0 Brock Nixon
29:29 2-0 Colin Vock
56:56 3-0 Justin Crandall
58:55 4-0 Justin Crandall
Udvisninger:
Esbjerg Energy 6 x 2
SønderjyskE 6 x 2
Esbjerg vinder serien med 4-1
Arkivfoto: A Stollig