Søg

Flere lag skal lægges på

Jesper Klitgaard, 31. august 2020, kl. 16:33

Tirsdag aften skal SønderjyskE på den igen, når der spilles endnu en træningskamp i Frøs Arena. Her er modstanderen Odense Bulldogs, der gæster Vojens, som forberedelse til den nye sæson.

Gæsterne har endnu ikke vundet i denne sæson, men da det heller ikke er resultaterne der tæller i træningskampene, må man kigge på den process holdene er i, og om hvor vidt der sker fremskridt på disse parametre.
Her spillede holdet fra Fyn en meget tæt kamp mod Frederikshavn White Hawks, men måtte se sig slået med 5-4. Kampen viste at Odense er ganske gode i både over- og undertal, hvor de i sidstenævnte formåede at score hele to gange.

SønderjyskE fik en god kamp at træne videre på, da de efter en god helstøbt indsats slog Aalborg Pirates med 4-2. Der var selvfølgelig momenter af spillet der skal arbejdes videre på, og det har holdet gjort de sidste par dage til træning. Derfor skal spillet udvikles yderligere i kampen i morgen, hvilket også er indstillingen fra en af de efterhånden rutinerede backer:

Jeg forventer en kamp hvor der bliver gået til stålet. Odense plejer at komme hårdt ud, så det skal vi være klar på. Udover det skal vi ud og have bygget endnu et lag på vores spil i forhold til at gøre os klar til sæsonstarten, lyder det fra Daniel König Hansen. Kampen spilles kl. 19:00 i Frøs arena, og da det desværre ikke er alle forundt at skaffe sig adgang til kampen, kan vi anbefale den livestream SIS sender fra kampen. Her er der optakt fra kl. 1845, og vi følger op på kampen her på siden.
Arkivfoto: A. Stollig

Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus