Jesper Klitgaard, 26. marts 2019, kl. 22:50
SønderjyskE og Aalborg Pirates tog her til aften hul på, hvad der på forhånd forventes at blive, en spændende og lige serie. Sådan var det også langt hen af vejen denne aften, men det var SønderjyskE, der på aftenen var de mest kyniske i afslutningerne, og kunne derfor tage en flot sejr på 4-1 og dermed føringen i serien
Alle hold ønsker at komme godt fra start i enhver serie. Der skal gerne lægges maksimalt pres på modstanderen, og det var da lige nøjagtig hvad SønderjyskE formåede at gøre i aftenens kamp. Der var nemlig ikke spillet andet end 12 sekunder for Ronan Quemener måtte hente pucken ud af eget net. Skarpretteren var kaptajn Rod Pelley, der fornemt styrede en puck i nettet på oplæg fra Mads Lund, og så var den kamp jo godt i gang.
Det var også de lyseblå, der indledningsvis havde bedst kontrol over spillet, og flere gange var der optræk til flere mål, men det blev ved det ene i kampens begyndelse. Gæsterne fik sig arbejdet godt ind i kampen, og formåede at presse spillet op foran Patrick Galbraiths mål.
Han måtte flere gange tage brodden af de skud der blev sendt i mod ham, hvortil han fik god hjælp af en solid defensiv. Den kunne dog ikke fjerne billedet af et gæstende hold der var offensivt indstillede, og som lagde et højt pres på i SønderjyskE’s zone, men det forblev ved det ene mål i en tempofyldt første periode.
Det var umådeligt tæt på at Jordan Pietrus omtrent kunne have gjort Rod Pelley kunsten efter ganske kort tid inde i anden periode, men hans afslutning, der blev sendt afsted med et gedigent baseball-slag, ramte overliggeren og hoppede, for SønderjyskE, desværre ud i spil igen.
Herefter havde begge mandskaber hver deres gode muligheder, hvor det i en periode var gæsterne, der havde de største chancer. SønderjyskE spillede i aftenens kamp ofte fandt sig spillende med en mindre boks end ønsket i egen zone, men formåede samtidig at hold langt størstedelen af de skud der blev afgivet på ydersiden, hvilket ikke for alvor gjorde dem farlige.
Farligt blev det til gengæld, da Gabriel Desjardins, der igen i aften knoklede kampen igennem, i undertal fik frit spil langs den ene bande, og skar ind fra en spids vinkel. Pucken blev svirpet afsted med et godt håndledsriv, og den peb ind i korteste hjørne til ligedele jubel og forundring hos de mange fremmødte i Frøs Arena.
Det mål gav lidt på på hjemmeholdets spil, og holdet havde flere gode muligheder for yderligere scoringer, men trods de gode forsøg, blev det ikke til flere mål i en lidt mere afventende anden periode.
Så gik det til gengæld lidt stærkere i den sidste periode, og til de over 3700 tilskueres store fornøjelse var det SønderjyskE der var flyvende. Steffen Frank smed en puck i det korte hjørne, lige det sekund gæsterne havde overstået en udvisning, og kun godt et minut efter kunne Frederik Bjerrum frækt ligge pucken ind under den sagesløse keeper fra nord. Naturlig glæde, og det virkede som gæsterne ikke længere rigtigt troede på at kunne vende kampen til deres fordel
Det forhindrede dem dog ikke i at score et mål i den pænere ende i skalaen, endda med en mand i undertal, men det var de færreste der på dette tidspunkt troede på at det for alvor ville blive spændende. Al ære til gæsterne for at forsøge, for i minutterne efter sidste scoring, var de ganske tæt på, men SønderjyskE genvandt kontrollen, og kunne køre en god sejr hjem, og dermed en 1-0 føring i serien.
Næste kapitel i den saga skrives på fredag, hvor piratskibet skal forsøges kæntret..Men indtil det sker, skal vi nyde denne sejr
Kampen i tal: SønderjyskE – Aalborg Pirates 4-1 (1-0,1-0,2-1)
00:12 1-0 Rod Pelley (Lund, Marinaccio)
29:56 2-0 Gabriel Desjardins (sh1)
45:27 3-0 Steffen Frank (Lund)
46:44 4-0 Frederik Bjerrum (Desjardins)
50:30 4-1 Spencer Humphries
Udvisninger:
SønderjyskE: 3 x 2
Aalborg Pirates: 5 x 2
Tilskuere: 3717 i Frøs Arena i Vojens
Foto: A. Stollig