Jesper Klitgaard, 16. marts 2019, kl. 16:28
SønderjyskE fik en dårlig start på dette års slutspil, da Rødovre vandt de to første opgør. Det lagde et stort pres på Mario Simionis tropper, hvilket holdet har forvaltet til UG siden.
Det er nemlig blevet til to sejre i kamp tre og fire, og dermed er serien igen helt lige før kamp fem som spilles søndag eftermiddag.
Her skal der bygges videre på det momentum som holdet har opbygget gennem de to sidste opgør, hvor holdet har spillet med høj koncentration, samt haft den fornødne intensitet påkrævet i tætte slutspilskampe.
Fredag aften kunne SønderjyskE, fortjent, tage sejren, men der måtte forlænget spilletid til før Steffen Frank kunne sætte den afgørende scoring, og dermed udligningen. Kampen var tæt, og hjemmeholdet havde gode chancer kampen igennem, men set over hele kampen var det SønderjyskE der skabte mest.
En af dem som var med til at skabe noget, var unge Anders Biel, der med sit første mål for SønderjyskE, styrede pucken i mål til den vigtige udligning. Nok var glæden stor over målet enorm, men tankerne omkring søndagens kamp overtog hurtigt Anders’ fokus efter kampen: – Rødovre vil komme hårdt som de gjorde i dag, så det er vigtigt at vi holder hovedet koldt og får skabt det nødvendige fokus, kom det fra den unge angriber efter kampen fredag, der håber at rigtig mange finder vej til Frøs Arena søndag eftermiddag.
Det håber vi også, så mød op i Frøs Arena senest kl 17:15 og vær med til skabe en fantastisk atmosfære, der kan hjælpe drengene i den tætte serie mod gæsterne fra vestegnen-
Arkivfoto: A.Stollig