Søg

Fokus tilbage på metalligaen

Jesper Klitgaard, 13. januar 2020, kl. 21:00

Der er knapt kommet ny is i Frøs Arena efter triumfen i Continental Cup, før spillerne må trække i kamptrøjerne igen. Der gælder det nemlig igen den hjemlige liga, og de vigtige kampe om point i den tætte top.

Tirsdag aften gælder det nemlig kampen mod Rungsted Seier Capital, der ligger placeret på en delt 4.plads i ligaen med to point flere end SønderjyskE, der dog har to kampe i baghånden.
Spillerne var igennem en benhård weekend, og mon ikke en enkelt eller to af dem slæber rundt på et lille blåt mærke eller to. Det må glemmes for en stund, og triumfen fra weekenden skal kategoriseres som et fantastisk minde, og fokus skal igen ligge på kendte modstandere og de vigtige point.

Samme holdning har sportschef Kim Lykkeskov, som er ganske ligetil om simpel i tankerne omkring kampen mod Nordsjællænderne:
– Der skal lyde en kæmpe tak for den store opbakning vi fik i weekenden. Det var en sjov, men også meget hård weekend. Men nu skal vi tilbage i metalliga-mode, og det starter tirsdag aften, lyder det kort fra sportschefen

Kampen starter kl 19:00 og dørene åbner en time før.

Arkivfoto


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus