Per Jessen, 23. april 2018, kl. 13:35
Der kommer stærkt, nordamerikansk tilsnit til Danmarks landshold i den kommende uge, hvor Danmark tester mod Tyskland i SE Arena i Vojens tirsdag aften.
Det danske ishockeylandshold fortsætter forberedelserne frem mod VM på hjemmebane med en hjemmekamp mod Tyskland onsdag 25. april klokken 19:30 i SE Arena i Vojens. Dermed er den nye trup også klar til den kommende uge, og det bliver med prominent tilsæt fra Nordamerika.
Frans Nielsen kommer nemlig ind fra NHL og Detroit Red Wings, mens Mathias Bau Hansen er fløjet ind fra Hershey Bears i AHL. Ud af truppen glider Nick Olesen, Kristian Jensen og Matthias Asperup, der alle tre har leveret fine indsatser til træning og kamp hidtil i VM-forløbet.
– Det er to fremragende forstærkninger, vi får ind. Det siger sig selv, at erfarne Frans Nielsen med sin NHL-baggrund bliver et kæmpe tilsæt for os. Vi glæder os til at få ham ind i truppen – både i forhold til spillet på isen og livet i omklædningsrummet.
– Mathias Bau Hansen har spillet en flot, første sæson i AHL og har i tidligere VM-turneringer budt ind med sin store fysik og en stor, stor vilje til at arbejde og gøre de rigtige ting på isen – og måske kan han tilspille sig en større rolle på holdet, siger Jesper Duus, sportschef i DIU.
I den forgangne uge så han ”sine drenge” levere en god vare i Hviderusland. I provinsbyen Grodno vandt Danmark 2-1 fredag aften og gentog sejren lørdag. Her blev cifrene 2-0 i dansk favør. Både Sebastian Dahm (fredag) og George Sørensen (lørdag) leverede flotte præstationer.
– Jeg glæder mig over, at intensiteten i vores spil steg fra fredag til lørdag. Lørdag arbejdede spillerne stenhårdt og eliminerede mange af de små fejl, der kendetegnede kampen fredag. De takter skal vi fortsætte mod Tyskland onsdag, hvor modstanden bliver endnu stærkere. Tyskland er forsvarende OL-sølvvinder og har netop spillet to overbevisende kampe mod Frankrig. Vi glæder os til en
Truppen
Målmænd:
32 Sebastian Dahm
35 Thomas Lillie
39 George Sørensen
Backer:
6 Stefan Lassen
15 Matias Lassen
25 Oliver Lauridsen
28 Emil Kristensen
36 Philip Larsen
41 Jesper Jensen Aabo
47 Oliver Larsen
48 Nicolas B. Jensen
Forwards:
9 Frederik Storm
11 Patrick Bjorkstrand
17 Nicklas Jensen
19 Steffen Klarskov
29 Morten Madsen
38 Morten Poulsen
40 Jesper Jensen
43 Nichlas Hardt
50 Mathias Bau Hansen
51 Frans Nielsen
53 Thomas Spelling
60 Patrick Russell
72 Nicolai Meyer
93 Peter Regin