Per Jessen, 3. december 2020, kl. 23:56
SønderjyskE tager fredag aften imod Herning Blue Fox. Der er kampstart kl. 19.30 i Frøs Arena.
De to klubber ligger midt i tabellen og kæmper hårdt for at holde trit med de tre tophold. Herning er et halvt point foran, men har spillet en kamp mere end SønderjyskE. For SønderjyskE gælder det om at komme tilbage til konceptet igen. Tirsdagens nederlag på 1-6 i Frederikshavn skal der gerne rettes op på.
– Tredje periode i Frederikshavn var ikke køn. Det kan og skal gøres bedre, og det må gerne gå ud over Herning. Det bliver sikkert et opgør med masser af tempo og disciplineret ishockey, siger SønderjyskE-forward William Boysen.
Daniel Bøjle og Rasmus Toppel er kampens hoveddommere, mens linjedommerne er Andreas Weise Krøyer og Simon Møllgaard.
Du kan læse kampprogrammet til kampen online:
www.issuu.com/e-sider/docs/sonderjyskeishocke_20p16_6b76f?mode=embed