Søg

Fredagsbrag i vente

Jesper Klitgaard, 13. oktober 2017, kl. 7:00

I aften er der topbrag i Kvik hockey arena når Herning Blue Fox og SønderjyskE  krydser klinger. Det er ligaens nummer et mod nummer tre som mødes og begge hold møder op med gode resultater fra deres sidste kampe.
Herning fik en god sejr ude over Rungsted og må derfor forvente at møde op med selvtilliden i orden når de agerer værter for de sønderjyske rivaler.
– Det er et godt hold vi skal møde, og deres nye målmand har nu stået to gode kampe for dem. De kommer altid med masser af fart og er formodentlig det hurtigste hold i ligaen. De vinder også de tætte kampe i øjeblikket, ser man bort fra deres kamp mod Odense, så de møder op med en god tro på sig selv, lyder analysen fra cheftræner Dan Ceman.

SønderjyskE stiller dog også til start med selvtillidsposen fyldt op, efter at holdet har vundet de sidste tre kampe og spillede tirsdag en sikker sejr hjem over Herlev Eagles. Derfor har trænerteamet også gameplanen klar, hvor holdet også har lært af den første kamp, hvor Herning tog sejren i Vojens.
– Vi har lært meget af den første kamp, hvor de var dygtige til at holde fart i vores zone, og derfor kom vi til at hænge en del efter dem. Derfor skal vi spille meget tættere på dem og dermed forhindre skud fra farlige områder i vores zone, samt lægge godt med pres på dem i deres zone og få masser af skud på mål og trafik foran deres net, så vi ser frem til en tæt kamp, afslutter Dan Ceman

Kampens første puck smides kl 19:30 i Kvik hockey arena, så prop naboen i bilen og tag en fredagstur til Herning for at støtte SønderjyskE

 

 

 

Foto: A. Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus