Jesper Klitgaard, 29. januar 2018, kl. 16:34
Tirsdag aften byder SønderjyskE igen indenfor til en god omgang ishockey, når de lyseblå står ansigt til ansigt med gæsterne fra Gentofte Stars. Det opgør har flere facetter, for ikke alene gælder det for alle mandskaber om at være så skarpe op til slutspillet som muligt, men som stillingen er lige for øjeblikket, bliver det tirsdagens modstander fra Gentofte som bliver den direkte modstander i play-in. Det giver et lag til på spændings barometeret, og den tilbagevendte Steffen Frank ser da også frem til opgør med både de kort- og langsynede briller på.
– Det bliver en tæt og taktisk kamp tror jeg. Vi ved vi skal vinde for at holde kontakten til dem, og de vil vinde for at ligge afstand. Ser vi længere frem, er det nok dem vi møder, så der skal også sættes i respekt overfor hinanden frem mod de kampe, lyder analysen fra den høje angriber.
Han vendte tilbage efter en lang skadespause, da SønderjyskE fredag aften mødte Herning, og for Steffen og holdkammeraterne var det en god spillemæssig weekend, selvom Frank gerne havde set lidt flere point på kontoen.
– Denne weekend kan vi være tilfredse med spillet synes jeg. Selvfølgelig føler jeg vi nok skulle have haft 2, nok 3, point i Herning da vi spiller rigtig godt i alle 60 “65” min, Men de er et tophold og spiller rigtig godt, så at gå derop og få 1 point er jo også okay, lyder det fra Steffen Frank.
Også sit eget spil var bedre end han havde turde håbe på, så nu skal angriberen have nogle flere minutter i benene, for at komme i bedst mulig form frem mod de vigtige kampe.
– Jeg synes mit eget spil var fint efter 3 måneders pause. Energien var der mere af, end jeg måske selv havde regnet med, så det var positivt. Så var glad for at være tilbage i kamp,og at det så var en rigtig god en af slagsen også fra holdets side var kun endnu mere positivt, afslutter Steffen før kursen sættes mod den afsluttende træning.
Han og resten af de lyseblå kæmpere kan ses Tirsdag aften i SE-Arena, hvor den første puck bliver kastet kl. 19:00. Vi håber at I møder talstærkt op og som sædvanlig giver holdet den maksimale støtte. SEs vi?
Arkivfoto: A.Stollig
Kampsponsor: