Lars Jensen, 22. september 2020, kl. 21:07
En god arbejdsindsats kunne desværre ikke krones med point efter en kamp, hvor vi havde føringen 3 gange undervejs og til sidst måtte se os besejret med 3-5.
Efter fredagens flotte udebanesejr over Herning Blue Fox, var det i aften endnu en af titelfavoritterne der stod foran et SønderjyskE hold der fortsat er uden Mike Little, Anders Biel og Jacob Wittendorf.
Kampens første 20 minutter blev præget af en del tid i specialteams, da udvisningerne sad en smule løst og det var da også på et powerplay mål at hjemmeholdet fik bragt sig foran 1-0 på. Perioden ender dog 1-1 da Aalborg Pirates får udnyttet et powerplay et lille minut før tid. Det var dog en periode der blev afviklet i et ganske fornuftigt tempo og det tempo gik igen kampen igennem.
Som i de første 20 min., var også de midterste 20 min. en lige affære. Der blev dog scoret 2 gange. Først var det William Boysen der fulgte op på sin egen baghånds afslutning, men desværre holdt føringen kun i 7 min inden Pierre Olivier Morin fik sendt et skud afsted fra halvdistancen, som Patrick galbraith ikke kunne holde. En hurtig combo i undertal mellem Victor Rollin Carlsson og Brendan Harms gjorde dog at hjemmeholdet kunne gå til pause med en 3-2 føring. Ligesom i 1 periode testede SønderjyskE overliggeren bag Georg Sørensen i Aalborg målet – det skal også nævnes at Patrick Galbraith undervejs greb Martin Lefebvres straffeslag på fornemste vis.
5.34 inde i 3. periode kunne Aalborg Pirates udligne til 3-3, da Martin Højbjerg fik raget en retur i nettet bag Patrick Galbraith. efter et godt SønderjyskE pres, troede de fleste at der lå en scoring i luften – den kom også da Aalborg efter en hurtig spilvending kunne bringe sig foran med 4-3 og igen var det knivskarpe Martin Højbjerg der var på spil. Sebastian Bergholt lukkede og slukkede kampen med en scoring i tomt mål til slutstillingen 3-5 til Aalborg.
Næste opgave bliver Odense Bulldogs tirsdag d. 29 september.
SønderjyskE – Aalborg 3-5 (1-1 2-2 0-2)
05:00 1-0 Steffen Frank (Brown, Eskildsen)
19:06 1-1 Martin Lefebvre (MacDonald, Højbjerg)
24:00 2-1 William Boysen (Borring)
31:34 2-2 Martin Lefebvre(Madsen, Kabanov)
39:24 3-2 Victor Rollin Carlsson(Harms, Kønig)
45:34 3-3 Martin Højbjerg (Schou, Højbjerg
51:16 3-4 Martin Højbjerg(Højbjerg, Jacobsen)
59:61 3-5 Sebastian Bergholt
Udv.:
SE 5×2 min., 1×10 min.(Kønig)
AP 5×2 min.
Skud: 27-25
Tilskuere: 375
Foto: Annemette Stollig