Søg

Godt nyt til Gotto trods operation

Per Jessen, 20. september 2016, kl. 11:58

Der er nu kommet styr på Tyler Gottos skade. Den canadiske back har fået konstateret sportsbrok. Han opereres i morgen, onsdag, og han forventes tilbage på holdet i slutningen af oktober.

– Vi er glade for, at der er kommet klarhed over Gottos skadessituation. Han skal gennemgå en rutinemæssig operation, og han vil blive 100 procent klar igen efterfølgende. Efter operationen venter der ham en pause på fem-seks uger, og så bør han være kampklar igen, siger cheftræner Dan Ceman.

Gotto, der står noteret for 217 SønderjyskE-kampe, har siddet udenfor siden testkampene i august mod Vaasan Sport.

Foto: A. Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus