Søg

Hockeyfest og trøjeauktion i fredagsbrag

Per Jessen, 30. marts 2016, kl. 6:00

Der er dækket op til et hockeybrag af de helt store fredag aften, når den vigtige femte semifinale spilles i SE Arena. Til opgøret vil der være hockeyfest med happy hour, livemusik og trøjeauktion.

Det er denne gang livebandet Munch & Broderskabet, som spiller og underholder før kampen, i periodepauserne og efter kampen i SE Foyeren. De er kendt for deres fortolkninger af Kim Larsen. Se også: http://www.andersmunch.dk/

På auktionen er de flotte, sorte udebanetrøjer, og de kommer hammeren i SE Foyeren efter kampen er slut. Det er de originale ”gameworn” udebanetrøjer, som spillerne har svedt og kæmpet i, gennem en lang og hård sæson, som bortauktioneres. Trøjerne er signeret af den enkelte spiller og udleveres  efter den sidste kamp.

Bemærk, at dørene åbner kl. 18.00, og at der er happy hour den første time.

Program for hockeyfesten fredag den 1. april i SE Arena
Kl. 18.00 Dørene åbner
Livebandet Munch & Broderskabet spiller i SE Foyeren
Happy Hour på øl og vand indtil kl. 19.00

Kl. 19.30 SønderjyskE – Esbjerg Energy, 5. semifinale

Kl. 21.30 (ca.) Munch & Broderskabet spiller op til fest i SE Foyeren

Kl. 21.45 (ca.) Trøjeauktion – De sorte udebanetrøjer

Kl. 00.00/00.30 Tak for i aften
Vi tager forbehold for at en del af programmet rykkes lidt, hvis kampen går i overtid.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus