Per Jessen, 8. marts 2017, kl. 0:36
SønderjyskE fik en god start på aftenens kamp i Esbjerg, men vestjyderne vendte opgøret og vandt med 4-1. Esbjerg fører dermed 2-1 i kampe, men fredag kan SønderjyskE udligne serien i SE Arena.
Efter to flotte kampe kunne SønderjyskE ikke helt holde dampen oppe i kamp tre, selvom det egentlig startede ganske godt. Danny Hobbs scorede efter seks minutter, og det var ikke helt ufortjent, da Esbjerg fra første faceoff blev sat under pres.
Ligesom i søndags, så blev en føring til kampens udehold vendt til en sejr til hjemmeholdet. Den gode start på kampen blev formøblet i et powerplay, hvor Esbjerg fik scoret i undertal. Det mål slog lidt benene væk på SønderjyskE, som resten af kampen løb bagefter hjemmeholdet, der trak fra til en sejr og dermed 2-1-føring i kampe i serien.
Nu gælder det om at få hovederne klar til fredag, og der skal nok også laves nogle justeringer i special teams, som ligesom den første kamp i serien blev afgørende. I aftenens kamp blev fem muligheder i overtal misbrugt af SønderjyskE, og oveni fik Esbjerg lov til at score et mål i undertal.
Esbjerg – SønderjyskE 4-1 (2-1, 1-0, 1-0)
05:47 0-1 Danny Hobbs (Gibson, Spelling)
08:03 1-1 Phillip Bruggisser (Nixon) SH
15:00 2-1 Ryan Martindale (Fiddler, Nixon)
28:15 3-1 Tyler Fiddler (Curran, Krogsgaard) PP
44:39 4-1 Jordan Knackstedt (Curran, Krogsgaard)
Udv.: EE 7×2, SE 5×2
Skud: 30-34
Tilskuere: 2501