Søg

Ishockey: Grundspillet færdigspilles uden tilskuere

Per Jessen, 6. marts 2020, kl. 14:07

I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens pressemøde har vi modtaget følgende pressemeddelelse.

Ishockey: Grundspillet færdigspilles uden tilskuere Danmarks Ishockey Union og Metal Ligaens Ligaforening har holdt hastemøde pr. telefon efter at statsminister Mette Frederiksen tidligere i dag opfordrede til at aflyse alle arrangementer med over 1000 personer til stede på grund af situationen omkring Corona-virus.
Det får naturligvis konsekvenser for kampene i Metal Ligaen.
Foreløbig betyder det, at resten af grundspillet – det vil sige kampene fredag og tirsdag – spilles uden tilskuere – i øvrigt i lighed med fodboldens Superliga.
Det vil sige, at kun følgende personer må overvære kampene:
• Spillere
• Staben omkring holdet
• Dommere
• Relevante bestyrelses- og administrationsmedlemmer
• Akkrediteret presse
På mandag klokken 10 træder Ligaforeningens medlemmer sammen i et længere møde, hvor det besluttes, hvordan der skal opereres i resten af sæsonen – også i forhold til det kommende slutspil.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus