Søg

Jagt på revanche mod Frederikshavn

Lars Jensen, 31. oktober 2020, kl. 16:49

15 sorte minutter i fredagens opgør mod Frederikshavn White Hawks kostede 3 point i jagten på Final 4 – den plet skal vaskes af, når nordjyderne gæster Frøs Arena i morgen kl 15.00.

I øjeblikket kæmper vi imod mange ting, men når det bliver hårdt, så må profiler steppe op og dem der får chancen på eliten, skal gribe den – det viste vi også var muligt, da vi i 44 minutter igår spillede rigtig god ishockey og scorede 5 mål på en svær udebane, mod et hold der har hentet 3 leje-spillere ind i kampen om at nå Final 4.

Men kampen igår skal vi have lagt bag os hurtigst muligt.

– Kampen igår skal bare glemmes. Der er sagt hvad der skal siges til både spillere og presse. Det eneste vi kan tage med fra den kamp, er at vi scorede 5 mål. Nu skal spillerne ud og vise noget karakter. De skal kæmpe for hinanden og holdet i samtlige 60 minutter lyder det fra sportschef Kim Lykkeskov efter lørdagens træning.

Der er kampstart kl 15.00 i Frøs Arena og kampens dommere er Kenneth A. Nielsen og Rasmus Toppel.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus