Per Jessen, 17. december 2020, kl. 21:59
SønderjyskE drager fredag til Fyn, hvor der venter en kamp i Metal Ligaen hos Odense Bulldogs.
Begge hold prøver at finde melodien i det tætte kampprogram op til jul. Efter en stribe nederlag har Odense vist stigende formkurve. Senest overraskede fynboerne de fleste eksperter, da holdet vandt hele 5-1 hos Frederikshavn White Hawks. For SønderjyskE var der i tirsdags tale om de spildte målchancers kamp. Godt nok blev der scoret to powerplay-mål, men der var chancer til flere. Alt for mange muligheder løb dog ud i sandet, og skarpheden kommer igen på prøve fredag aften mod Odense-keeper Tadeas Galansky og Co.
Hoveddommerne til kampen er Thomas Buchardt Andersen og Daniel Bøjle. En af de to kaster den første puck kl. 19.30.
Husk, at kampen streames fra metalligaen.dk:
https://metalligaen.dk/nyheder/stream-odense-bulldogs-sonderjyske