Søg

Kyle Wharton: Jeg ville gerne tilbage hvis jeg fik muligheden

Lars Jensen, 19. juni 2018, kl. 9:40

Sidste sæson var på ingen måde nogen dans på roser, men der var dog lyspunkter.

Et af de bedre øjeblikke var da bomstærke Kyle Wharton sluttede sig til truppen sidst på sæsonen som den 8’ende import.

Kyle var en klar fysisk forstærkning af forsvaret og at han så yderligmere kunne bidrage med point i offensiven, var kun en kærkommen bonus – derfor var glæden også stor da e-mailen tikkede ind om at Kyle Wharton havde forlænget sin kontrakt med SønderjyskE for den kommende sæson.

Vi fangende Kyle i hans sommerferie for lige at høre ind til hvordan det hele stod til.

Kyle først og fremmest tillykke med din nye kontrakt – Hvad fik dig til at beslutte at du gerne ville tilbage til SønderjyskE?

Tak Lars. Jeg nød virkeligt min tid i SønderjyskE i sidste sæson. Jeg synes rigtigt godt om hele organisationen, folkene som var involveret i det, mine holdkammerater og naturligvis holdets fans som gør SE-Arena til et fantastisk sted at spille i. Som spiller bliver du behandlet utroligt professionelt og du får en suveræn opbakning så du kan yde bedst muligt på isen. Jeg vidste bare bagefter at det var her jeg gerne ville tilbage til om jeg fik muligheden – så jeg glæder mig bare rigtigt meget til at komme tilbage.

Kan du løfte en smule af sløret for hvad du laver her i din sommerferie?

Jeg synes sommeren forsvinder forbavsende hurtigt, som de fleste somre vel egentligt gør, men det har været en skøn sommer indtil videre. Min kone og jeg blev gift i Maj på Maui på Hawaii. Det var en fantastisk rejse og en virkelig dejlig fest og vielse, som vil aldrig nogensinde vil glemme. Det gik det meste af vores ferie med. Lige nu arbejder jeg og en ven med at bygge nogle terrasser samtidigt med at jeg kører et par hockey-skoler ved siden af.

Jeg ved du sommertræner en hel del. Hvor meget og hvor sommertræner du henne?

Jeg træner 5 dage om ugen i et træningscenter nær hvor jeg bor – det er et sted jeg har anvendt de seneste 5 år og sammen med personer som jeg arbejder rigtigt godt sammen med. Ind til videre har jeg for det meste kun været på is med mine hockey-skoler, men jeg intensivere is-træningen fra omkring starten af Juli. Der er rent faktisk mange af de øvelser som jeg forsøger at lære børnene som jeg vil prøve mig selv af i når jeg for alvor går igang med selve is-træningen som jeg er sikker på vil hjælpe med at gøre mig klar til en ny sæson.

SønderjyskE havde mildest talt en svær sæson, men personligt havde du en god (og kort) sæson her i klubben. Hvad tænker du om den kommende sæson og i samme ombæring vil jeg gerne høre hvad dit indtryk var af vore fans?

Jeg synes vi havde en god gruppe af spillere som alle ønskede succes, men jeg ved også sidste sæson var meget vanskelig for samtlige spillere bla. pga de mange skader, men jeg tror faktisk at den erfaring spillerne fik og det ansvar der blev placeret på samtlige på holdet i de svære tider, vil hjælpe os med at komme videre i år. Med de ændringer der er sket på holdet i løbet af de sidste par måneder, så er det vigtigt for os at blive “et hold” så hurtigt som muligt fra starten af træningskampene med henblik på at gøre os klar til en god sæson i år.
Med hensyn til vores fans, så må jeg sige de gør SE-Arena til et helt specielt sted at spille. Vores fans har en masse passion og stolthed over deres hockey-hold og det er noget du som spiller bare lægger mærke til og er glad for at være en del af. Der er fans til hver eneste udekamp og stemningen til vores hjemmekampe kan ikke matches andre steder. Alle de nye spillere kan se frem til en stor oplevelse til første rigtige hjemmekamp.

Hvornår kommer du tilbage til Vojens og tager du familien med dig?

Vi regner med at ankomme sidst i Juli, så vi kan komme godt på plads inden sæsonen starter. Jeg kommer sammen med min kone Kaylee og vores franske bulldog som hedder Pinot. Vi er begge to rigtigt spændte på at komme igang igen. 
Jeg vil gerne slutte af med at ønske alle en rigtig dejlig sommer og pas nu godt på jer selv og så glæder jeg mig bare til vi ses til august!

Således var ordene fra den altid sympatiske Kyle Wharton.

Foto: AnneMette Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus