Søg

Nielsen på is igen – og på vej til Tyskland

Per Jessen, 12. oktober 2016, kl. 19:00

Rasmus Nielsen er godt på vej til et comeback. Først skal han dog til Tyskland, hvor eksperter skal udfærdige en speciallavet skinne til backen, der blev skadet i sæsonens første træningskamp.

Det er korsbåndet i knæet som driller, men der er nu kommet så meget styr på skaden og genoptræningen, at der er lys for enden af tunnellen. Han træner med på isen uden kropskontakt, og han er snart klar til næste skridt. Hans eminent gode form er med til at fremskynde hele processen.

– Han  flyver i morgen til Stuttgart, hvor han får lavet en specialfremstillet skinne. Vi har af eksperter fået at vide, at han i stedet for en operation kan gennemføre en genoptræning og spille med en skinne. Vi går selvfølgelig langsomt frem, men først og fremmest er det dejligt med lidt godt nyt til Rasmus, siger cheftræner Dan Ceman.

Foto: A. Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus