Søg

Nu kan den ikke trækkes længere – Herlev-kamp tirsdag aften

Per Jessen, 15. oktober 2018, kl. 21:58

Egentlig skulle SønderjyskE have spillet hjemme mod Herlev Eagles den 28. september, men da hele Danmark blev lammet af en stor politiaktion, så blev kampen udsat. Nu er det endelig så vidt. Kim Staal og Co. gæster Frøs Arean tirsdag 16. oktober med kampstart kl. 19.00.

Herlev har spillet en frisk omgang ishockey, og holdet indtager den vigtige fjerdeplads, som efter 18 spillerunder giver adgang til Final Four i pokalturneringen. SønderjyskE er dog blot et enkelt point bagefter, og derfor kan man godt kalde tirsdagens opgør for et regulært sekspoint-opgør.

Kim Staal har fejret sin 40 års fødselsdag, men fortsætter med at slide og slæbe for barndomsklubben. I Herlev-angrebet er det dog navne som Brett Thompson og William Quist, der har været skarpest med hver seks mål.

Hoveddommerne til kampen bliver Jacob Grumsen og Steven Sylvester.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus