Søg

Nyt opgør venter søndag

Jesper Klitgaard, 1. december 2018, kl. 14:19

SønderjyskE kom lidt halvskidt igang med weekenden, da de fredag aften tabte med 0-2 på hjemmebane til Frederikshavn Whitehawks. Det skete efter en kamp, hvor tingene ikke rigtigt hang sammen for de lyseblå, efter en lang periode med rigtigt gode præstationer. Søndag er der revanchetid. I foyeren inden kampen er der børnearrangement med besøg af julemanden.

Der er ikke nogen grund til at hænge al for voldsomt med hovedet, men lære af det der ikke fungerede fredag aften, og bruge den viden søndag eftermiddag.
Her kommer Herlev Eagles nemlig på besøg, og Steffen Frank var ikke i tvivl om hvad der skulle ændres i forhold til fredagens kamp: -Det var helt fortjent at vi ikke fik point mod Frederikshavn, for vi spillede dårligt, og kom slet ikke rigtigt igang. Derfor skal vi have arbejds-handskerne på og vi skal tilbage til det vi har gjort så godt i de sidste 15-16 kampe. Det betyder at vi skal arbejde meget hårdere på skøjterne, vi skal hårdere i nærkampene og producere mere i offensiv zone, lyder det fra angriberen.

SønderjyskE byder Herlev op til dans, og den første puck i den ballet smides kl 1500, så vær med til at støtte de lyseblå i jagten på tre point. For børnene sker der en masse i foyeren, når dørene åbner kl. 14.00. Der er konkurrencer, præmier, kage, sodavand og så kommer julemanden også forbi med godter.

Arkivfoto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus