Jacob Ravn, 6. maj 2019, kl. 5:30
Backen Rasmus Lyø fortsætter i SønderjyskE Ishockey, hvor han har fået en toårig kontrakt.
Rasmus Lyø fortsætter i lyseblåt.
Backen har underskrevet en kontrakt med SønderjyskE Ishockey, der gælder for de næste to sæsoner, og sportschef Kim Lykkeskov glæder sig over, at det er lykkedes at forlænge med den 24-årige fynbo.
– Jeg har selv spillet mod ham, og nu har jeg også fra tilskuerrækkerne set, hvad han kan, og han har i sin første sæson i SønderjyskE vist det, vi håbede på, da han vi hentede ham. Han er blevet en vigtig spiller på backsiden, og hvis han fortsætter sin udvikling, kan han også komme tættere på landsholdet, hvor han allerede har været inde at snuse lidt.
– Lige som med en række andre spillere kan der godt lægges mere på, og jeg ved, at Mario Simioni kan presse noget mere ud af ham. Vi er glade for Rasmus, og han er glad for at være her, så jeg er sikker på, at det her er et godt match, siger Kim Lykkeskov.
Rasmus Lyø fortsætter i trøje nummer 7 i SønderjyskE.