Per Jessen, 29. januar 2021, kl. 0:26
Fredag eftermiddag kl. 17.00 skydes Metal Final4 i gang i Aalborg, hvor SønderjyskE i semifinalen møder Rungsted Seier Capital. Aalborg Pirates møder Esbjerg Energy senere på dagen i den anden semifinale, og lørdag findes vinderen i årets pokalturnering, som SønderjyskE har vundet tre gange.
– Vi har bevist, at vi kan levere på højt niveau, selvom vi har været ramt af en del skader. Leverer alle på holdet den rigtige indsats, så har vi muligheden for at spille med om trofæet på lørdag, siger sportschef Kim Lykkeskov inden semifinalen.
Lykkeskov var selv selv spiller, da SønderjyskE tilbage i 2010 vandt pokalturneringen for første gang. Modstanderen dengang var netop Rungsted, og siden dengang har SønderjyskE vundet i alt tre pokalmesterskaber og været i fem finaler. Rungsted har også været i fem finaler i samme tidsrum, men “kun” vundet to titler. Det er dermed de to mest finalevante mandskaber gennem de seneste år, som udkæmper slaget om finalebilletten, når pucken kastes i Bentax Isarena.
Rungsted har været rigtigt godt kørende og topper Metal Ligaen. Senest vandt mandskabet med hele 9-3 hos Frederikshavn White Hawks.
På billedet øverst (foto: DIU) kan man se, at truppen er er velankommet til Nordjylland og i godt humør efter aftensmaden blev indtaget. Vi har et SoMe-team med i Aalborg, så følg med på vores Facebook og Instagram:
https://www.facebook.com/sehockey
https://www.instagram.com/sehockey/
Vi vil også gerne slå et slag for Metal Final4s Facebook-side:
https://www.facebook.com/MetalFinal4Aalborg
Bomstærke Yannick Vedel havde også det store smil fremme, da spillerne fik lidt forplejning (foto: DIU)