Per Jessen, 27. september 2018, kl. 15:09
Festlig fredag til Herlev-kampen 28. september med Shirt Off Your Back, gratis øl og optaktsarrangement i Frøs Arena.
Dørene til foyeren åbner fredag kl. 17.45, og kl. 18.00 starter optaktsarrangementet, hvor sportschef Kim Lykkeskov møder op med en kampoptakt. Der er også konkurrencer, hvor præmierne er Øl/vand kort, Pølsekort og halstørklæde m.m. Kl. 18.30 åbner dørene ind til selve arenaen.
VIK gennemfører i samarbejde med SønderjyskE Ishockey sæsonens første Shirt off Your Back, hvor den heldige vinder inviteres med ud på banen efter kampen, og kan pege på den SønderjyskE spiller som så skal aflevere sin originale spillertrøje fra dagens kamp inkl. autograf. Hvert lod koster 25 kr., og der er kun trykt 1.000 lodder. Royal Unibrew markerer den nye ishockeysæson med en gratis øl eller vand til alle, som møder op til kampen. En stor og varm tak til Royal Unibrew for det flotte initiativ. Velkommen til en festlig hockeyfredag – God Kamp!