Søg

Starten på Champions Hockey League rykkes til november

Per Jessen, 8. september 2020, kl. 14:45

Champions Hockey League har i en pressemeddelelse meddelt, at starten på 2020/21-turneringen bliver rykket seks uger – fra 6. oktober til i stedet 17. november. Samtidig spilles begge kampe i 1/16-finalen som back-to-back. Det sker som følge af usikkerhed omkring Covid19-restriktioner i Europa.

Den første kamp afvikles 17. november med returopgøret samme sted allerede dagen efter, 18. november. Som udgangspunkt har det højest rangerede hold hjemmebane, og det vil i vores tilfælde betyde, at vores modstander, schweiziske ZSC Lions, er værter i begge kampe. Vi melder mere ud, når vi har mere information omkring kampene.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus