Søg

Stort opstartsarrangement med spillerpræsentation, lokalopgør, trøjeauktion og gratis entre

Per Jessen, 9. juni 2017, kl. 14:44

Istiden i SE Arena begynder for alvor fredag den 18. august, hvor SønderjyskE spiller testkamp mod Esbjerg Energy kl. 19.30. Inden lokalopgøret er der spillerpræsentation, og efter kampen er der trøjeauktion på de sorte udebanetrøjer fra sidste sæson. Der er gratis entre.

Inden spillerpræsentationen vil der også være et arrangement i Årøsund Badehotel Loungen, hvor der kommer en status og information om turneringsplanen, ny turneringsstruktur og målsætninger for sæsonen 2017-18.

Den norske topklub Storhamar kommer også på besøg i SE Arena onsdag den 23. august, og der spilles også en hjemmekamp mod Herning Blue Fox og en udekamp hos Aalborg Pirates, inden sæsonen starter i Metal Ligaen den 8. september.

Testkampe
Fredag 18.08. kl. 19.30 SønderjyskE – Esbjerg
Onsdag 23.08. kl. 19.00 SønderjyskE – Storhamar
Fredag 01.09. kl. 19.30 SønderjyskE – Herning
Søndag 03.09. kl. 15.00 Aalborg – SønderjyskE


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus