Lars Jensen, 30. september 2018, kl. 18:35
Efter den udsatte kamp i fredags, var næsen sat op efter en sejr på sjælland idag, imod Hvidovre Fighters – men det blev kun til et enkelt point efter 3-3 i den ordinære spilletid samt overtid, inden at Hvidovre trak det længste strå i straffeslagsafgørelsen og dermed vandt kampen med 4-3.
SønderjyskE havde i dag givet Kasper Krog chancen på mål fra start.
SønderjyskE kom godt ud til første periode og man skulle helt hen til midt i perioden, inden at Hvidovre havde sit første skud indenfor målrammen.
Det blev også til 1-0 ved Mikkel Jensen efter godt forarbejde af Mads Lund og Daniel Galbraith, som også blev stillingen efter de første 20 minutter.
Anden periode stod der hovedsagligt Hvidovre på, som også fortjent vandt den med 3-1.
SønderjyskE’s mål blev sat ind af Matt Prapavessis, der udlignede til 2-2 undervejs.
SønderjyskE kom godt ud til 3 periode og Anders Førster kunne efter små 2 min. spil score til 3-3.
Det resultat holdt perioden ud, selv om hjemmeholdet havde et lille spilovertag perioden igennem.
Der måtte 5 min. overtid til og her var det til gengæld udeholdet der sad tungt på spillet, men desværre kunne overtaget ikke omsættes til mål og så måtte der straffeslags afgørelse til.
De første 3 forsøg til hvert hold endte 2-2, hvor de sønderjyske mål blev sat ind af Kyle Wharton og Frederik Bjerrum.
I anden runde brænder Anders Førster på Emil Jidskog og så kunne Edgar Treijs med sit andet straffeslagsmål, score til slutstillingen 4-3 til hjemmeholdet.
Efter kampen fangede vi SønderjyskE’s assistent træner Søren Nielsen.
“Det var ganske enkelt ikke godt nok. Vi var et skøjtetag bagefter i store dele af kampen, så der er en del der skal arbejdes med inden tirsdagens opgør imod Herning Blue Fox. Det her sker desværre i moderne sport – der er ikke længere hold som vi kan tage ud og på forhånd regne med at slå”
Nu skal spillerne hjem og lade op til på tirsdag, hvor Herning Blue Fox kommer forbi.
Pucken smides kl 19.00 og dørene åbnes en time før.
Hvidovre Fighters – SønderjyskE 4-3 (0-1, 3-1, 0-1, 0-0, 1-0)
14:33 Mikkel jensen (Steffen Frank, Daniel Galbraith)
24:41 1-1 Frederik Høeg (Anders Schultz)
28:44 2-1 Christian Silfver (Joonas Riekkinen, Anders Schultz) PP
31:11 2-2 Matt Prapavessis (Daniel Galbraith, TJ Moore)
36:43 3-2 Frederik Høeg (Andrei Chistjakov)
41:41 3-3 Anders Førster (Steffen Frank, Mikkel Jensen)
Udv.
Hvidovre: 5 x 2 min og 1x 10 min (Cubars)
SønderjyskE: 5 x 2 min