Søg

Svær udebane venter

Jesper Klitgaard, 18. september 2017, kl. 17:44

Tirsdag aften skøjter SønderjyskE ud til endnu en kamp i metalligaen, hvor de forsvarende mestrer fra Esbjerg Energy agerer værter. Derfor må der forventes en svær opgave mod de evige rivaler, som uden tvivl vil gøre deres til at gøre hjemturen så lang så muligt for de gæstende sønderjyder som har revanche til gode for de sidste to års slutspil.

Derfor skal SønderjyskE ud og kæmpe samtlige 60 minutter hvis det skal blive til point lyder det fra angriber Martin Eskildsen.

– Det er jo de evige rivaler, og de har jo slået os ud de sidste to år, så det er en god modstander vi kommer til at møde. Vi skal ud og spille som vi gjorde i de sidste to periode mod Gentofte, vi skal ud og spille fysisk og spille klogt, for når vi gør det kan vi spille lige op med alle hold, lyder det fra Martin Eskildsen.

Samme indstilling har cheftræner Dan Ceman, som håber at spillerne tager den gode fornemmelse, de må have når de tænker på sidste kamp, med sig.

– Det bliver en kamp, en hård kamp. Esbjerg har vi jo en lang historie med, de vil slå os og vi vil slå dem, så det er en kamp vi altid glæder os til. De er en hård modstander, så vi skal være klar fra start, men vi vil fokusere på de gode ting vi gjorde mod Gentofte, lære af de dårlige og være klar til 60 minutters intens hockey, forhåbentlig med mange sønderjyske fans på lægterne, kommer det fra Ceman.

Kampens første puck smides kl 19 i Granly Hockey arena.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus