Søg

Talenterne vinder topkamp

Per Jessen, 2. januar 2019, kl. 22:35

Med en sejr på 3-1 over Herning vandt Vojens onsdag aften hjemme i Frøs Arena topopgøret i 1. Division.

Sønderjyderne kom hurtigt foran, da Mikkel Jensen scorede inden der var spillet fire minutter efter en flot dribletur.  Gæsterne fik dog udlignet inden første pause, da Philip Vesterby fik sendt pucken forbi Vojens-målmand Peter Rasmussen.

Det forblev dog den eneste gang en velspillende Rasmussen blev passeret i en tæt kamp, og midt i anden periode kunne Johannes Røgilds score ”gamewinneren” til 2-1. Det var lidt et kludemål, hvor Herning-målmand Frederik Søgaard slog pucken i mål via tårnhøje Røgilds. Med fem minutter tilbage af kampen blev målscorer Røgilds udvist, og Herning havde muligheden for at udligne i powerplay, men afgørelsen faldt reelt, da Anders Biel kom afsted på en friløber og køligt fik scoret i undertal til slutresultatet 3-1.

Det var blot Hernings andet nederlag i ordinær spilletid denne sæson, og Vojens er på andenpladsen i Vest-divisionen nu fem point bagefter – dog med fire ekstra kampe i bagagen. Nok så vigtigt så blev afstanden ned til forfølgerne fra Aalborg øget til syv point.

Der er blot tre hjemmekampe (gratis entré) tilbage for Vojens, inden slutspillet starter i landets næstbedste række:
13-01-2019 kl. 11:00 Frøs Arena: Vojens-Rødovre
23-01-2019 kl. 20:15 Frøs Arena: Vojens-Odense
13-02-2019 kl. 20:15 Frøs Arena: Vojens-Jutland

Kampprogrammet, statistik m.m.:
http://stats.sportsadmin.dk/schedule.aspx?tournamentID=1475

Arkivfoto: Anders Biel i aktion for SønderjyskE i Metal Ligaen


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus