Søg

Tre point til samlingen

Jesper Klitgaard, 17. januar 2020, kl. 22:39

Det var på forhånd ventet at aftenens opgør mod Herlev Eagles ville blive tæt, og sådan blev det så sandelig også. SønderjyskE viste dog igen stort format, og kunne til sidst fighte en sejr på 5-4 i hus.

Det var eller hjemmeholdet som kom flyvende ud fra første fløjt, og der skulle kun gå 33 sekunder før Nicolaj Henriksen måtte hive pucken ud af eget net for første gang denne aften. Skud på skud blev sendt af sted mod det SønderjyskE net, men i stedet for at komme bagud med to, slog udeholdet kontra og scorede to mål indenfor godt et minut.

Først var det Frederik Bjerrum der kunne udligne, og minuttet senere var det Daniel K. Hansen, der igen fungerede som angriber, som kunne bringe SønderjyskE foran med 2-1.
Herlev forsatte dog presset, og kunne til sidst i perioden fremtvinge en udligning, der dog lugtede lidt af off-side i målet, men blev godkendt og holdende kunne gå til pause helt lige.

Sådan var det ikke efter næste periode, for da var SønderjyskE foran med et enkelt mål. Phil Lane og MacGregor Sharp, der igen spillede en god kamp, havde lidt over halvvejs i kampen bragt de lyseblå foran med to, mens Brett Thompson kunne reducere lige før pausen. Det efter en periode, hvor SønderjyskE var bedre med i kampen end i første periode, men hvor hjemmeholdet stadig var at finde i den offensive rolle.

Det blev også en smule aggressivt, da Nicolaj Henriksen måtte forlade isen kørt før periodens udløb, efter at være blevet tacklet af en angribene ørn. Han var dog tilbage fra starten af sidste periode, og fra hans ende af isen kunne han se Martin Eskildsen øge til 5-3 med hans 10. mål i sæsonen.

Kort efter fik SønderjyskE muligheden for at lukke kampen i overtal, men istedet slog hjemmeholdet kontra og fik reduceret til 4-5, og dermed var der lagt op til en nervepirrende afslutning. Det blev ikke mindre spændende, da Phil Lane måtte tage to minutter i boksen til sidst i kampen, men Herlev kom ikke for alvor tæt på, og dermed kunne SønderjyskE putte tre point på kontoen, efter en aften hvor man måske ikke var det bedst spillende hold, men hvor kynismen var absolut tilstede.

Drengene er på vej hjem i bussen, og allerede på søndag gælder det lokalopgøret mod Odense Bulldog. Den kamp lægger vi op til imorgen, så følg med her på siden.

Kampen i tal: Herlev Eagles – SønderjyskE  4-5 (2-2,1-2,1-1)
00:33  1-0  Jonas Riekkinen
13:52  1-1  Frederik Bjerrum (Mäkinen, Sharp)
14:54  1-2  Daniel K. Hansen (Maylan, Lane)
18:42  2-2  Magnus Molge
32:00  2-3  Phil Lane (Maylan, Silfver)
34:47  2-4  MacGregor Sharp (Lane, Maylan)
38:22  3-4  Brett Thompson
44:06  3-5  Martin Eskildsen (Lyø)
49:03  4-5  Victor Rollin Carlsson

Udvisninger:
Herlev Eagles; 7 x 2
SønderjyskE: 5 x 2

Arkivfoto: Svende Erik Boysen, sebfoto.dk


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus