Lars Jensen, 12. oktober 2018, kl. 22:34
Det der lignede 3 point til SønderjyskE, endte i et smertefuldt overtidsnederlag til lokalrivalerne fra Esbjerg Energy på 3-4.
Det var udeholdet der kom bedst fra start i en 1 periode der startede i et højt tempo. Hjemmeholdet var på hælene i det meste af 1. periode og måtte også tage 2 udvisninger, da de var et skøjtetag bagefter.
Det var også SønderjyskE der helt fortjent scorede kampens første mål, efter længere tids belejring af Esbjerg målet.
Perioden endte 0-1 til SønderjyskE og målt på spil og chancer, så var den føring for lille.
Esbjergs cheftræner Mark Pederson må have talt med store bogstaver i pausen, for det var et forvandlet Esbjerg Energy der kom på banen til 2. periode.
Der var kommet meget mere flow hos hjemmeholdet og nu var det pludselig SønderjyskE der var en smule på hælene.
Hjemmeholdet fik også udlignet midvejs i perioden og fik deraf momentum i kampen.
Et godt SønderjyskE pres i slutminutterne af perioden resulterede dog i en 1-2 føring 37 sekunder før pausesignalet lød og denne gang kunne SønderjyskE være ganske tilfredse med perioderesultatet som blev 1-1.
3. periode var kun små 2 minutter gammel, da Steffen Frank satte sidste stav på et SønderjyskE powerplay og bragte udeholdet foran med 2 mål.
Glæden over 2 målsføringen holdt dog kun små 6 minutter, inden det var hjemmeholdets tur til at reducere til 2-3 og pludselig var der igen stor spænding i kampen.
Selv om Esbjerg pressede godt på, så stod SønderjyskE godt i forsvaret og Patrick Galbraith tog godt fra i målet, men tre minutter før tid tog SønderjyskE en skidt udvisning, hvilket gav Esbjerg muligheden i powerplay.
Halvvejs inde i udvisningen tog hjemmeholdet Mathias Seldrup ud og spillede 6 mod 4.
Det gav pote og udligningen faldt 1.21 minut før tid – en hård nød at sluge i en kamp, som man havde godt styr på det indtil tre minutter før tid.
Kampen gik i overtid og endnu en SønderjyskE udvisning gav Esbjerg muligheden i et overtal, som de ikke fik udnyttet, men værterne bibeholdt trykket på SønderjyskE, og så kunne Mark Derlago lukke og slukke kampen med sin scoring til 4-3 kun ni sekunder før tid.
En hård nød at sluge for SønderjyskE som kæmpede godt, men tabte kampen i straffeboksen og ikke forstod at udnytte det massive spilovertag i 1. periode.
Nu skal der lades op inden Herlev Eagles kommer på besøg på tirsdag i Frøs Arena.
Kampen i tal:
15:35 0-1 Rasmus Schultz Lyø (Philip Marinaccio, TJ Moore)
32:15 1-1 Marc Hagel (Max French, Mark Delargo)
39:27 1-2 Daniel Galbraith (Anders Førster, Steffen Frank)
41:57 1-3 Steffen Frank (Rod Pelley, Frederik Bjerrum) PP
47:49 2-3 Colin Vock (Max French) PP
58:39 3-3 Max French (Felix Scheel) PP
64:51 4-3 Mark Delargo (Anders Krosgaard)
Udv:
Esbjerg 4 x 2 min
SønderjyskE 4 x 2 min
Tilskuere: 928