Søg

Turen går til piratland

Jesper Klitgaard, 24. september 2017, kl. 8:06

SønderjyskE skal forsøge at holde den gode stime kørende, når spillerne i dag sætter sig i bussen og kører mod Aalborg, hvor piraterne har indbudt til kamp. SønderjyskE fik en god sejr fredag aften over Rødovre og vil selvfølgelig gerne have de tre point med hjem, men cheftræner Dan Ceman er ikke i tvivl om at det er noget af en opgave der venter hans spillere i eftermiddag.

– Vi ved de kommer med høj fart og de bruger kontinuerligt fire kæder, hvilket kan gå hen og blive en udfordring for os, idet vi er en smule udfordret på spillersiden mht skader. Vi ved at vi skal spille med fuld intensitet og at vi er nødt til at gøre det hele kampen, gør vi ikke det, straffer de os med det samme. Samtidig vil de gerne spille hurtigt og deres defensive spiller er dygtige til at støtte op omkring deres omstillinger. Det giver en masse pucke på mål, så vi skal være gode til at rydde op foran vores eget net og spille med den aggressivitet vi ønsker, hvis vi skal have point med hjem til Vojens i dag, lyder det fra Dan Ceman, som med resten af holdet er klar til start kl 13.30.

Vi følger op på kampen her på siden samt på vores facebookside. Støt vores drenge og giv dem et like (y) på deres vej op igennem Jylland


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus