Søg

Tyrene tager imod

Jesper Klitgaard, 27. oktober 2017, kl. 8:55

Fredag aften smutter SønderjyskE et smut over de to broer og besøger vestegnen, hvor Rødovre Mighty Bulls har dækket op til hvad der kan blive en ganske seværdig kamp.

Værtene kom godt fra deres sidste kamp, hvor de tog en imponerende 5-1 sejr på udebane over Odense, og ligger i det hele taget godt til i den tætte strid om top fire placeringerne.  Holdet ligger for øjeblikket på en 6. plads, men har et par kampe i baghånden i forhold til holdende over dem. Derfor må motivationen formodes at være helt i top for de altid hårdt kæmpende tyre.

SønderjyskE fik ikke den optimale optakt til aftenens kamp, da holdet tabte til Esbjerg på hjemmebane med 2-3 efter en tæt kamp. Oveni det må man i dag drage til hovedstaden uden Steffen Frank og Kevin Henderson, der begge blev skadet i tirsdags, samt Anders Førster og Derek Damon som også er ude med skader.

Derfor bliver det også med det i baghovedet at taktikken bliver lagt.
– Vi skal spille smart i aften, og spille lidt mere defensivt. Vi skal tage farten ud af kampen og af deres spil, for de er et mandskab med fart i skøjterne. Vi skal holde dem fra at opbygge momentum i vores zone, og spille fysisk, samt være skarpe på de chancer vi får, lyder det fra cheftræner Dan Ceman

Han og de andre spillere fra SønderjyskE kan se første puck blive smidt kl 19 i Rødovre skøjte arena.

Arkivfoto: A. Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus