Jacob Ravn, 28. januar 2021, kl. 20:58
Når der fredag og lørdag spilles Final4 i Gigantium i Aalborg kan fansene vise opbakningen på virtuelle tribuner.
Der kan som bekendt ikke være tilskuere, når der afvikles Final4 i Gigantium i Aalborg, men SønderjyskE-spillerne får alligevel mulighed for at se opbakningen fra fansene hjemme i Sønderjylland.
Der bliver nemlig opstillet ”virtuelle tribuner”, så du via en Zoom-forbindelse derhjemme kan komme på storskærmen i hallen, og endda helt nede ved glasset i hallen, så du har en meget synlig placering.
Det er gratis at være med, og du kan læse mere om muligheden lige her:
https://shop.aalborgpirates.dk/kampe/virtual-fan-semi1
Vi håber, at mange SønderjyskE-fans vil benytte denne mulighed, så det bliver en lyseblå fredag i Aalborg – og forhåbentligt også i finalen lørdag.