Søg

Vital uge skydes i gang i Rødovre

Per Jessen, 22. oktober 2019, kl. 0:26

SønderjyskE spiller denne uge to vitale opgør, der meget vel kan blive afgørende for, om de lyseblå kommer med i Metal Final4. Tirsdag gælder det udekampen hos Rødovre Mighty Bulls, og fredag kommer Herlev Eagles på besøg i Frøs Arena.

SønderjyskE står på tredjepladsen i den tætte tabel noteret for 19 point, mens både Rødovre og Herlev er lige hælene – begge med 17 point. Blot fire runder mangler der, inden regnskabet gøres op. SønderjyskE mangler efter denne uges to kampe svære udekampe hos topholdene fra Aalborg og Frederikshavn.

Rødovre har denne sæson en del importspillere på holdkortet, men på kamprapporterne er det de danske spillere, som har markeret sig stærkest. Steffen Klarskov er topscorer med 11 point, mens Mads Eller Nicklas Carlsen og Mathias Asperup følger med hver 8 point. Rødovre-defensiven har været stærk, og ligesom SønderjyskE, så holdt Rødovre nullet i den sidste kamp. Efter en stærk præstation af keeper Matt O’Connor vandt de rødblusede med 3-0 over Herning Blue Fox..

Der er kampstart tirsdag 22. oktober kl. 19.00 i Rødovre Centrum Arena. Mads Frandsen og Liam Sewell er udpeget som kampens hoveddomere. Opgøret mod Herlev starter fredag 25. oktober kl. 19.30 i Frøs Arena.


Del på de sociale medier:

Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus