Simon Hansen, 3. oktober 2015, kl. 9:42
Kære klubber i Zone Nord
SFS eller det Sønderjyske Fodboldsamarbejde, går ind i en ny fase, hvor SønderjyskE bliver en meget aktiv medspiller.
Det betyder blandt andet at det der førhen hed Zone Nord, fremadrettet kommer til at hedde SønderjyskE Center Nord. Samtidig kommer hele samarbejdet til at hedde SønderjyskE Fodboldsamarbejde mens det der før hed Fællesholdet, nu kommer til at hedde SønderjyskE Talenthold.
Derudover vil der ske en lang række nye tiltag, der både kommer til at gavne det enkelte talent, og klubberne i samarbejdet. Hvad det specifikt er, vil vi gerne have lov til at dele med jer den 25. oktober til vores Formandsdag.
Som I kan se af vedhæftede invitation, har vi sammensat et, synes vi selv både spændende og varieret program, som vi meget håber at I har lyst til at være en del af.
Den nye samarbejdsaftale der bliver nævnt i invitationen, er lige på trapperne, men vi har lidt problemer med layoutet. Så snart vi har styr på det, bliver den selvfølgelig sendt ud til jer.
Venlig hilsen
Thomas Kruse
Sportschef
SønderjyskE Fodboldsamarbejde